Michael Strunge

Natten bøjer sig i vækst
og dagene vasker dit ansigt.
Du træder gennem søvnen
og åbner en dør til solen.
Dér, ikke i dit eget lys
bærer du kroppe
strømmet igennem af blod.
Dér er du menneske nu
og du går for at finde din tid.



Dette upublicerede digt skrev Michael Strunge
til sin ven J. A. Seehuusen på sidste side
i bogen MaiStrunge (1985)