Michael Strunge | NAT I ELECTRI-CITY 1979 Skrigerne 1980 Borgen | |
|
STEMMERNE FRA ET TIÅRS BLOMSTRENDE OPRØR ER FORSVUNDET MED VINTERVINDEN. I RENDESTENEN LIGGER ET PAR HOVEDER TILBAGE, AL GIFTENS GLÆDE ER FORDAMPET. BØRNENE ER BLEVET VOXNE, OG BØRNENE NU ER SMERTELIGT VOXNE. SOM EN DEL AF DE NYE TIDERS TAVSHED STÅR DE PÅ GADERNES DESPERATE HJØRNER UDEN ADGANG TIL HUSENES LÆRDOM OG FORDUMMELSE, SLAVERI. DERES ØJNE SER OP TIL VINDUETS TV-SKÆRM, HVOR DE FLAKSENDE SKYGGER FRA DEN DÆMONISKE DISCODANSER OG HANS VEDHÆNG, DEN INDTAGENDE SMINKEDE DUMME-DULLE, KRÆVER AL OPMÆRKSOMHED TIL DERES SKRIDT. DETTE ER DE NYE GUSTNE GUDER. AT KOPIERE DEM OG DERES NOBLE STIL KAN GIVE ADGANG TIL HUSENES KONKURRENCE OM METALDYR, PLASTICKROPPE OG STENKASSER MED SØVNSTUMME RUDER. OPPE I BYENS ELEKTRISKE LUFT SVÆVER ENKELTE DIGTERE FRA DEN
NÆSTE DEKADE. VIL INGEN HØRE DERES SANGE OM EN STØRRE VIRKELIGHED OG
EROTIKKENS FRODIGHED I LYSET FRA HIMLENS OG MENNESKENES SOLE?
... DERES BILLEDER STRØMMER UFORTRØDENT FRA NATTENS RUS FREM MOD DAGENS
IDIOTI I EN LIVLIG DANS OVER TAGENE, DER (SOLIDARISKE MED DE ENDNU
SOVENDE MENNESKERS KAMP MOD MØRKETS MAGTER) DÆKKER OVER DERES "SKAMLØSE"
DRØMME OM FRIHED.
KUN ET PAR GADER DERFRA STÅR POETERNES ALLIEREDE,
SKRIGERNE!, MED DERES MANGEFARVEDE HÅR
STRITTENDE MOD HIMLENS MULIGHEDER OVER DERES KROPPES COLLAGER.
"VI VIL FANME IKKE VÆRE MED," VRÆNGER DE OG SPYTTER VILDE SLAGORD
MOD DE BLINDE FORBIPASSERENDE. FÅ HØRER DEM, MEN INGEN LYTTER,
SELV OM DE PÅ DEN ANDEN SIDE AF HAVET HAR MANGE SØSKENDE.
DE HOPPER STÆDIGT OP OG NED, SÅ ASFALTEN KRAKELERER.
|  |
© copyright forfatteren.