Michael Strunge

Jeg ser min lampe
i lyset fra avisen
der ligger så stille
og stirrer mig blind
på en eller anden drøm
jeg glemte
at lukke ind i går.


Nu hænger ruderne,
fanatiske mødre,
og ser denne verdenssøn,
ser gennem et gråt lag
af fuglelort, byens støv
og drømmen smattet, vissen,
et stivnet mønster uden farve
af noget der var
lige her i nat,
en ligegyldig nat
som alle har glemt
nu da de knuger aviserne til sig:
små vanskabte børn
som ingen kan elske
og ingen slå ihjel.