Simon Grotrian

Plusserne er en kirkegård med rådnende kors. Jeg syede en
bog af evighedsblomster, men de er visnet, og
divisionstegnene peger på skabagtige replikker i film, jeg slukker for.
Dén finger, jeg rakte i vejret, er siden blevet stukket i øret.
Jeg er parat til at drikke brønden, når tankerne falder. Jeg
véd, uden at nogen har sagt det til mig, at der findes et
højeste tal og et laveste i rækken. Alle de andre skrider ud
imod dem, og igennem nullet kigger Gud. Disse 2 tal er
hans hænder.