Ursula Andkjær Olsen | Gentagelser Atlas over huller i verden 2003 Gyldendal | |
|
GENTAGELSER Jeg kan skrive det
jeg synes jeg kan
skrive det jeg ikke
er sikker på jeg
synes. Jeg kan
skrive det jeg er
sikker på jeg ikke
synes bare jeg husker
at putte det i en
anden kolonne.
(Jeg kan skrive det
jeg hader og det
jeg elsker eller bare
det jeg lige hørte
nogen sige nede
på gaden).
Jeg kan skrive det
man eventuelt
kunne synes eller det
nogle andre synes eller
det jeg tror at nogle andre
synes eller det jeg leger
at nogle andre synes. Det
er farligt at lege. Man
kan få buksevand eller
brække halsen.
Du skal ikke Jeg kan skrive det
der er lige ved at
falde ud over kanten
og det falder eller
kan jeg? Og jeg ved
ikke hvorfor jeg
skulle græde og jeg
ved ikke hvorfor
jeg ikke skulle græde.
| ![]() |
© copyright forfatteren.
